Velkommen

land.skab er et kollektiv beliggende på en lille bakke på Djursland lige øst for Rønde omtrent midt mellem de to små landsbyer Bjødstrup og Rostved.

Os der bor på land.skab er sammen om at skabe et fælles hjem, og hvis vi selv skal sige det, så er det et ret fantastisk hjem! Her er udsigt til skov, marker og himmel, havet er ikke langt væk, og vi har to tønder land, som er vores, hvor der er plads til at bygge, forbedre, forskønne eller bare være.

Her på siden kan du få et indtryk af, hvem vi er, og hvad der sker på land.skab.